Menu Luk

DATA Teknik A/S

Hvad kan en integration mellem BB Data og Dropboy?

Hvad indeholder løsningen?

Label print og Lagerskan er udviklet i samarbejde med BB Data og omfatter både hardware, programmering, software og labels. 

Labelprint
Løsningen fungerer ved hjælp af en håndterminal, der scanner en stregkode på en forsendelse. Herfra kommunikeres der direkte med Dropboy platformen, og der hentes og leveres data, der skal bruges til at udskrive fragtlabels med rutedetaljer.

Med integrationen er det let at sortere leverancerne til de rigtige ture. Herefter printes en label automatisk, som derefter kan sættes på kassen. Når labelen er printet, opdateres dette i Dropboy platformen.

Lagerskan
Løsningen fungerer ved at skanne og identificere eventuelle manglende kolli og ordre.

Med integrationen er det let at få et samlet overblik over, hvilke kolli der eventuelt mangler, når godset er modtaget på terminalen. Løsningen bruges blandt andet til at bekræfte faktisk modtagelse af varer og opdatere afsenderen om eventuelle mangler, inden distributionen starter.

Hardware og software
Hardware er en væsentlig del af løsningen. Håndterminalen TC26 fra Zebra bruges til at scanne kasserne. Til at printe labels, der sættes på kasserne, bruges printerne ZQ230 og ZD420 fra Zebra.

Der er udviklet en brugerflade, hvor softwaren er implementeret på en håndterminal.

Brugerfladen er udviklet med brugerlogin og implementeret med et fejlhåndteringssystem.

NFC Bluetooth-forbindelsen sikrer, at labelen automatisk printes på den tilsluttede printer efter scanningen.

Labelen er udviklet i ZPL, som er en måde at designe labels på og bestemme, hvordan labelen ser ud, når den printes.

Soti Management er et værktøj til blandt andet fjernstyring af håndterminaler. Ved at bruge Soti på håndterminalerne er det hurtigt og nemt for BB Data at yde fjernsupport, hvis der skulle opstå tekniske problemer.

Løsningen er udviklet til Android 10 og vil fungere med alle Zebra Bluetooth-labelprintere.

Om BB Data:

IT virksomheden BB Data har af flere omgange arbejdet sammen med Dropboy og udviklet gode og helstøbte løsninger til fælles kunder.

Siden 1982 har BB Data effektiviseret, organiseret og udviklet arbejdsprocesser og lager- og logistiksyring gennem stregkodebaseret dataopsamling. BB Data forhandler primært hardware fra Honeywell og Zebra Technologies og har hjulpet mange kunder med labelprintere, håndscannere og håndterminaler. Tilgangen til kunderne har ikke ændret sig. Grundig og kompetent rådgivning har skabt lange kundeforløb og sikret kundetilfredshed.

I dag er der mange krav til, hvordan ens supply chain skal fungere og hvor effektiv den skal være. Det kræver oftest, at der er etableret gode og holdbare systemer til databehandling og investeret i det rigtige hardware og det er BB Data eksperter i. Stregkodebaseret dataopsamling, der er skræddersyet til kundens behov, er den optimale løsning, hvis lagerstyring skal optimeres. Det gælder inden for en lang række brancher. Fx. sundhedssektoren, lager og logistik samt industriel produktion.

BB Data er en kvalificeret forhandler, der leverer solide hardware løsninger med support i høj kvalitet. Altid med en god dialog med kunden hele vejen igennem. Kunderne hjælpes igennem det hele. Fra rådgivning og vejledning af produktvalg, implementering, til vedligeholdelse og udskiftning af produkter.

Samarbejdet mellem BB Data og Dropboy kommer mange kunder til gode og de forskellige kompetencer supplerer hinanden rigtig godt. Det er bestemt et samarbejde med mange fordele.

Link til Sublog kundecase: https://www.bbdata.dk/sublog/

BB Data hjemmeside: https://www.bbdata.dk/